![]() Medier Mod Medielicens er en kreds af medier, som ikke mener staten bør have noget som helst at sige i formidling af underholdning, sport og nyhedsstof generelt. Vi mener ikke, at Danmark bør have et statsdrevent medieapparat – det er noget, der er kendetegnende for et rendyrket diktatur. Når vi har fået spredt vores budskab og fået opbakning fra diverse medier, vil vi opkræve vores egen medielicens af DR, da de har adgang til vores medier. Præcis ligesom vi har adgang til DR. Dette gør vi, for at understrege og gøre folk opmærksomme på den uretfærdighed staten udsætter os for, når den tvinger os til at betale licens. Vores mål er et fuldstændigt privat finansieret og drevet DR, uden tvang og offentlig kontrol. Vi er imod enhver form for tvangsbetaling af medier i Danmark og opfordrer alle, der ikke gider betale for DR til at afmelde deres licens. Vi håber, at vi med tiden kan få fjernet alt statsstøtte i det danske medielandskab. Aviseksemplet En måde at vise det urimelige i den kollektive tvangs betaling for DR er at skabe en fiktiv licens på postkasser. Et scenario kunne lyde som følgende: Fra i morgen skal alle danskere betale licens, hvis de har en postkasse eller brevsprække. Det skal vi, da staten har nationaliseret avis X, da de mener at kunne drive en avis bedre end markedet (!!). Du kan fravælge at have en postkasse (og dermed ikke få andre aviser eller breve leveret), og dermed ikke betale den nye postkasselicens. Dette er præcis sådan DR fungerer: Du får et valg, der reelt ikke er et valg, for som de selv siger i deres sortseer-kampagner, så bliver lidt kedeligt uden TV, internet, mobiltelefon eller radio. Vil du finde dig i et valg mellem alt eller intet? De virkelige nassere De virkelige nassere er ikke dem, der har et TV og ikke betaler licens. Nej, de virkelige nassere er dem, der vil havde andre til at betale for deres medier. De virkelige nassere er dem, der gerne vil se DR, men vil have alle andre til at betale for det. Vil du finde dig i at betale for andres TV? Dansk kultur Et ofte hørt argument er, at Danmarks Radio sikrer den danske kulturs trivsel. Argumentet om at dansk kultur kun kan trives med store subsidier fra staten er det samme som at sige, at man ønsker den danske kultur skal antage en bestemt form, nemlig i form af DR og andre statsstøttede kulturinstitutioner. Tilhængere af statsstøttet kultur er ikke bange for, at den danske kultur falder bort. Nej, de er bange for den ikke kommer til at se ud, som de selv ønsker det. De er bange for, at danskerne ikke mener det samme som dem, så derfor skal vi oplyses. Men dansk kultur bør ikke styres af en lille kulturelite. Den bør skabes af danskerne. Objektiviteten Objektiv nyhedsformidling findes ikke. Udvælgelsen af nyheder, redigeringen af dem, billederne, fokusområder samt ordvalg gør alt sammen, at en objektiv formidling af nyheder, debat, kultur og videnskab er en umulighed. Derfor vil der altid være nogen, der er uenige i DR's formidling, så hvorfor skal alle betale for det? DR vil også have en generel tendens til at værre mere venstreorienteret end frihedsorienteret. Det følger af, at hele deres indtægtsgrundlag sikres af staten, og det netop den stat, som de fleste frihedsorienterede ønsker formindsket. Det er ikke uden grund, at støtten til statsmedier fortrinsvis skal findes blandt venstreorienterede. Alsidigheden Men når et statsmedie ikke kan besidde objektivitet, kan det så sikre en alsidighed, som det private marked ikke kan sikre? Nej, det kan det ikke. Der er mange grupper i Danmark, som føler sig overset af DR, deriblandt mange frihedsorienterede og borgerlige mennesker. Men gruppen af mennesker som føler sig overset af DR er større end som så. 45 % af danskerne vil have DR privatiseret (som følge af en dugfrisk undersøgelse lavet for MetroXpress af Zapera). Deriblandt danskere som ikke ønsker, at betale de ca. 2000 kr. DR opkræver årligt, men kunne bruge dem på nogle langt bedre kulturtilbud efter eget valg (eller noget helt tredje). Kan det frie marked sikre alsidigheden? Bestemt! Se på det private udbud af aviser på tryk og på Internettet, hvor bredden er langt større. Enhver kan starte deres egen hjemmeside og vise deres syn på verden, enhver kan forfølge de historier som interesserer dem. Kvalitets TV Et andet argument for DR, man ofte hører, er, at vi mister alt det gode TV, som DR laver. Men hvis DR's TV er så godt som det påstås, vil det jo ikke have det mindste problem med at overleve på det frie marked. Tiltaler den pågældende udsendelse kun en meget lille målgruppe, som kræver, at alle andre skal betale for deres præferencer, så er de nassere og udtryk for et menneskesyn, hvor det er legitimt for nogle at leve på andres bekostning. Uafhængighed fra staten Der har været en del kritik af kulturministeren og andre i regeringen for at presse DR. DR skal være uafhængigt hedder det, men DR bliver aldrig uafhængig af staten. Bestyrelsen udpeges af folketinget og finansieringen vedtages af folketinget. Så derfor kan DR aldrig blive uafhængigt af staten. Folketingets magtsyge begær efter at kontrollere de danske medier og holdninger er åbenbart så stort som hos en anden Chavez eller Putin. Vil du finde dig i, at staten skal bestemme over dit medieudbud? For yderligere information kontakt Jesper Juul Andersen på tlf. 30625226 |